For abonnementer: Free, Starter, Standard, Pro
Fungerer på: desktopbrowser
Vil du undgå, at din bookingside vises i søgeresultater på Google eller andre søgemaskiner? Du kan nemt slå indeksering fra, så din side ikke længere dukker op blandt søgeresultaterne.
Hvad betyder indeksering, og hvordan virker det i praksis?
Indeksering betyder, at søgemaskinebots besøger din side, ser hvad besøgende kan finde der, og gemmer denne info i en database. Så snart siden er blevet indekseret, kan søgemaskinerne vise den til andre i søgeresultaterne.
Helt lavpraktisk betyder det, at hvis en potentiel kunde søger efter "dameklip i København" på Google, og du tilbyder denne service på din bookingside fra København, kan din side blive vist i søgeresultaterne — forudsat at din bookingside er indekseret korrekt, og du har beskrevet dine ydelser ordentligt. Det er altså en god mulighed for at tiltrække nye kunder.
Hvordan slår du indeksering af bookingsiden fra?
Hvis du ikke ønsker, at din bookingside skal kunne findes via søgemaskiner, kan du nemt slå indeksering fra.
Gå til fanen Onlinebooking — Opsætning — Hjemmesidens funktioner.
Scroll lidt ned og klik på den grønne radioknap ud for Indekser bookingside.
Hvis Knappen er grå i stedet for grøn, er din bookingside ikke længere indekseret og vil derfor ikke komme frem i søgeresultater.
TIP: Vær opmærksom på, at selvom du slår indeksering fra, er din bookingside stadig offentlig. Du kan altså fortsat bruge og dele den med dine kunder.
Et Reservio-bookinglink kan vises på din Google Business-profil
Reservio har ingen integration med Google (Reserve with Google). Vi sender hverken bookingknap eller bookinglink til Google, så vi kan ikke styre det for dig. Linket kan være tilføjet af dig, en anden administrator eller automatisk af Google fra din hjemmeside.
Ønsker du at ændre eller fjerne det, skal du redigere bookinglinket i din Google Business-profil. Hvis ikke du kan redigere linket dér, kan du foreslå rettelser til Google eller kontakte supporten for Google Business Profile.
Hvis du slår Indekser bookingside fra, vil din bookingside gradvist forsvinde fra søgeresultaterne – men det fjerner ikke nødvendigvis bookinglinket fra din Google Business-profil med det samme. Google kan være flere uger om at opdatere.

